Jeg hedder Heidi, er 31 år og er privatpraktiserende talepædagog i København.
Uddannelse og erfaring
Jeg har en bachelor og kandidat i audiologopædi (tale-, høre- og læsepædagogik) fra Københavns Universitet og har fem års erfaring med logopædisk vejledning og undervisning.
Jeg har arbejdet som tale-høre-konsulent i PPR for børn og unge med mange forskellige tale- og sprogvanskeligheder, som f.eks. stammen, løbsk tale, fonologiske vanskeligheder (udtalevanskeligheder), dysfoni (stemmevanskeligheder), forsinket sprogudvikling, DLD (udviklingsmæssig sprogforstyrrelse) og pragmatiske vanskeligheder. Jeg har desuden undervist voksne borgere med funktionel dysfoni.
Min tilgang
Jeg har en holistisk tilgang til arbejdet med stammen og arbejder både med den fysiske og psykiske del af stammen samt de konsekvenser, som stammen har for det enkelte individ.
Jeg tilbyder forløb, der inkluderer terapi, vejledning og undervisning med konkrete øvelser tilpasset dine eller dit barns behov – og jeg har fokus på, at det skal være en god oplevelse at være til session hos mig.
Kontakt mig gerne, hvis du vil vide mere.